Advarsler om bestemmelser
Advarsler om bestemmelser
Seneste bestemmelsesopdateringer
Få mere at vide om de seneste opdateringer til internationale handelsbestemmelser, og hvordan de kan påvirke din forretning.
Hvad er der sket?
U.S. Customs and Border Protection (CBP) har introduceret forbedret Air Cargo Advanced Screening (ACAS) målrettet indgående forsendelser med tvetydige eller uklare beskrivelser. Det betyder, at enhver indgående forsendelse til USA med uklare varebeskrivelser kan blive afvist af CBP til ACAS-screening. Hvis CBP afviser en fragtbeskrivelse, vil FedEx kunne afvise eller tilbageholde en forsendelse på oprindelsesstedet, indtil der gives opdaterede oplysninger.
Hvad bør du gøre nu?
Det er nødvendigt, at du angiver en præcis varebeskrivelse på handelsfakturaen.
Beskrivelser såsom "reservedele" (parts), "tilbehør" (accessories) eller "personlig brug" (personal use) giver ikke den nødvendige klarhed for toldklarerere med henblik på at toldbehandle eller for CBP med henblik på at foretage en gennemgang. Tydelige beskrivelser angiver nøjagtigt, hvad varerne er lavet af, samt hvad deres formål er. F.eks. "børnelegetøj lavet af plastik" (children's toys made of plastic) og "kjoler lavet af 60 % bomuld og 40 % polyester" (women's dresses made of 60% cotton and 40% polyester). Uklare eller ufuldstændige beskrivelser på handelsfakturaen er den primære årsag til forsinkelser på internationale forsendelser verden over. CBP har udstedt en liste over uklare beskrivelser, der ikke accepteres, og denne liste vil udvikle sig over tid. Se Ikke-accepterede vs. accepterede fragtbeskrivelser.
Det er som nævnt utrolig vigtigt, at importører følger CBP's regler. Fejl i dokumentation, rapportering eller varetype m.m. kan medføre forsinkelser, bøder og endda beslaglæggelse af forsendelsen.
Besøg Shipping Channel-siden for at få flere oplysninger om, hvordan du laver en nøjagtig varebeskrivelse.
Vi anbefaler desuden, at du sender dine tolddokumenter elektronisk via FedEx® Electronic Trade Documents (ETD), da dette kan hjælpe dig med at undgå forsinkelser i tolden.
Gå til Sådan sender du til USA for yderligere hjælp.
Hvad er der sket?
EU's forordning om skovrydning (EUDR) er blevet introduceret for at begrænse det europæiske markeds påvirkning af global skovrydning/skovforringelse og tab af biodiversitet, fremme skovrydningsfri forsyningskæder, mindske EU's bidrag til udledning af drivhusgasser (GHG) samt for at beskytte menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder.
Hvilke produkter er inkluderet i forordningen?
Virksomheder, der handler med syv nøglevarer, skal kunne påvise, at disse varer/produkter ikke stammer fra nyligt ryddede skovområder eller bidrager til skovforringelse. Disse varer er:
- palmeolie
- kvæg
- soja
- kaffe
- kakao
- tømmer
- gummi
Produkter, der er udvundet fra disse varer (såsom oksekød, møbler eller chokolade), er også omfattet af forordningen.
Hvornår træder dette i kraft?
EUDR gælder for alle produkter, der markedsføres eller eksporteres fra den 30. december 2025. Der er en længere overgangsperiode for mikrovirksomheder og små virksomheder frem til d. 30. juni 2026.
Hvilke forpligtelser har operatører længere nede i forsyningskæden?
De omfattede varer kan ikke markedsføres eller eksporteres medmindre følgende betingelser er opfyldt:
- De er skovrydningsfri.
- De er produceret i overensstemmelse med relevant lovgivning i produktionslandet.
- De er dækket af en due diligence-erklæring (DDS).
Due diligence-erklæringen skal uploades til et europæisk register (som Kommissionen opretter inden starten af december) og skal omfatte følgende:
- Indsamling af geografiske oplysninger (fx satellitbilleder) af området, som varerne er hentet fra.
- Vurdering af risikoen for uoverensstemmelse med EU's forordning om skovrydning.
- Reduktion af risici til ubetydelige niveauer.
Virksomheder, som markedsfører relevante varer, er også forpligtede til at kommunikere DDS-referencenumre videre ned gennem forsyningskæden for at udvise due diligence og dokumentere, at der ikke er identificeret mere end en ubetydelig risiko.
Hvem bliver påvirket?
Virksomheder, der importerer eller eksporterer følgende varer fra EU: palmeolie, kvæg, soja, kaffe, kakao, tømmer og gummi. For at give en idé om omfanget, vil dette omfatte alt fra oksekød og læder til møbler og andre træ- eller papirprodukter, herunder bøger, samt sojamel og -olie, chokolade, kaffe, palmeolie og dets biprodukter, samt gummiprodukter såsom dæk.
Hvad bør du gøre nu?
Virksomheder bør tage påvirkningen af EUDR på deres forsyningskæde i betragtning og forberede sig på de nye krav, der træder i kraft den 30. december 2025. Det er dit ansvar at sikre, at varer, der importeres til eller eksporteres fra EU, ikke er fra lande, der er blevet ryddet for skov eller udsat for skovforringelse siden den 31. december 2020. Hvis sådanne produkter ikke overholder EUDR, kan de ikke markedsføres på det europæiske marked.
Når DDS er blevet uploadet til det europæiske register, skal du dele referencenummeret med FedEx, før du markedsfører produktet på EU-markedet. Din forsendelse vil ikke kunne gå igennem tolden, medmindre du efterlever den nye forordning.
Nyttig ressourcer:
Gå til vores dedikerede side om skovrydning for at få flere oplysninger.
Advarsler om bestemmelser efter region
Hver advarsel er forsynet med den dato, hvor den blev slået op, med bestemmelserne opdelt i letforståelige punkter og links til flere, mere dybdegående ressourcer
Hvad er der sket?
Fra og med d. 21. august 2024 vil følgende ændringer blive implementeret i Tyrkiet:
- Forenklet grænse for toldværdi for enkeltpersoner vil blive reduceret fra 150 til 30 EUR.
- Afgiftssatsen hæves fra 20 % til 30 % for varer, der importes fra medlemsstater i EU.
- Afgiftssatsen hæves fra 30 % til 60 % for varer, der importeres fra andre lande.
Hvem bliver påvirket?
FedEx kan ikke udføre forenklet toldbehandling på værdier, der overstiger 30 EUR og er adresseret til private, individuelle kunder. Privatpersoner skal anvende en ekstern speditør til formel toldbehandling, og deres import vil være underlagt alle gældende importbestemmelser. De kan opleve yderligere problemer med importtilladelse og høje toldbehandlingsomkostninger eller potentielle gebyrer, der underkender varernes værdi.
Hvad bør du gøre nu?
B2C-afsendere skal gøres bekendt med kravene til formel toldbehandling af deres forsendelser til Tyrkiet for at undgå klager fra modtagere.
Nyttig ressourcer:
Hvad er der sket?
De franske myndigheder ændrer deres procedurer for screening af forseglede beholdere, der transporteres via lufttransport, herunder tromler, dåser og dunke. Dette påvirker gods, der transporteres via Charles de Gaulle-hubben i Frankrig.
Fra og med d. 1. januar 2025 vil screening af beholdere på mere end 5 liter ved brug af bombehunde ikke længere være muligt i Frankrig.
Der vil være en overgangsperiode (fra d. 1. april 2024 til d. 31. december 2024), hvor screening med bombehunde tillades for at give kunder tid til at finde alternative løsninger. Det er dog en betingelse, at kunder gennemfører nogle trin nu, hvis de skal kunne udnytte overgangsperioden.
De franske myndigheder har udarbejdet et spørgeskema til eksportører af tromler og andre forseglede lufttætte beholdere. Eksportører skal udfylde et spørgeskema og sende det til de franske myndigheder, som derefter vil sende en meddelelse til eksportørerne med bekræftelse på, at de har modtaget spørgeskemaet. Denne meddelelse skal sendes til FedEx-teamet for luftfartssikkerhed i Frankrig (fr-avsec@corp.ds.fedex.com). Når spørgeskemaet er modtaget, får eksportørerne tilladelse til fortsat at sende beholdere uanset kapacitet via lufttransport indtil d. 31. december 2024.
Hvis der ikke foreligger en kvittering for modtagelse fra de franske myndigheder, er det ikke længere muligt for kunder at sende disse typer beholdere på mere end 25 liter via lufttransport fra Frankrig fra d. 1. april 2024. For beholdere på mellem 5 og 25 liter der kan screenes med røntgenudstyr, medmindre de er for tætte.
Eksportører har flere muligheder for fortsat at sende tromler via lufttransport fra d. 1. januar 2025:
- Igangsæt processen under overgangsperioden for at blive godkendt afsender.
- Skift emballage: Kun beholdere med en kapacitet på mellem 5 og 25 liter, som kan blive screenet med røntgenudstyr, accepteres fra d. 1. januar 2025. Tromler screenes individuelt, og for tætte tromler afvises.
Hvem bliver påvirket?
Alle virksomheder, der sender varer i hermetisk forseglede beholdere på mere end 5 liter via Frankrig eller med afgang fra Frankrig.
I forbindelse med transitgods vil restriktionerne kun vedrøre tønder, der skal screenes eller screenes på ny i Frankrig.
Hvad bør du gøre nu?
Vi anbefaler på det kraftigste, at eksportører sender spørgeskemaet til de franske myndigheder for at få glæde af overgangsperioden og, hvis det er nødvendigt, ansøge om at blive en godkendt afsender.
Når de franske myndigheder har sendt meddelelsen om modtagelse af spørgeskemaet til kunderne, skal dokumentet sendes til FedEx-teamet for luftfartssikkerhed i Frankrig (fr-avsec@corp.ds.fedex.com).
EU's CBAM-forordning trådte i kraft i 2023.
Hvis du importerer CBAM-varer til den Europæiske Unions område, og du er etableret, er du forpligtet til at rapportere i henhold til CBAM-forordningen. FedEx påtager sig ikke dette ansvar på vegne af en importør.
Hvad er der sket?
Europa-Kommissionen har indført CO2-grænsetilpasnings-mekanismen (CBAM) som en del af målet om at reducere udledning af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 (sammenlignet med udledningsniveauet i 1990). Denne mekanisme har som mål at forhindre risikoen for kulstoflækage med henblik på at bekæmpe klimaforandringer.
Kulstoflækage forekommer, når selskaber med base i EU flytter CO2-tung produktion til lande med mindre strikse klimapolitikker, eller når EU-produkter udskiftes med mere CO2-tunge importprodukter.
CBAM har som mål at sikre, at kulstofprisen for import af visse varer til EU stemmer overens med kulstofprisen for produktionen i EU. Derfor skal importører af varer, som dette har betydning for (se nedenfor), leve op til visse forpligtelser, herunder indrapportering af oplysninger om de transporterede varers indlejrede udledning, og – når et vist stadie nås – opkøb af certifikater, der gør rede for denne udledning.
Mekanismen vil i starten kun gælde for import af et begrænset antal varer og forstadier, der udgør en høj risiko for kulstoflækage, herunder:
- jern
- stål
- cement
- gødning
- aluminium
- brint
- generering af elektricitet
På et senere tidspunkt vil EU evaluere, hvordan CBAM fungerer, og om mekanismens omfang skal udvides til flere produkter og services.
Flere detaljer kan findes på side 20 i Europa-Kommissionens vejledning.
Hvordan ser tidslinjerne ud?
Der vil være en overgangsperiode fra d. 1. oktober 2023 til d. 31. december 2025. I løbet af denne periode er det et krav, at importører af CBAM-varer til EU sender en kvartalsmæssig rapport via CBAM-overgangsregistret, som administreres af Europa-Kommissionen.
Den påkrævede rapportering omfatter følgende:
- det samlede antal af hver type vare
- den faktisk samlede indlejrede udledning i tons CO2-udledninger pr. ton (undtagen elektricitet)
- den samlede indirekte udledning (udregnet i overensstemmelse med de udregningsmetoder, der er defineret af gennemførselsretsakten)
- Den eventuelle kulstofpris, der allerede skal betales i et oprindelsesland udenfor EU for de importerede varers indlejrede udledning.
Fra d. 1. januar 2026 skal importører også gøre rede for de relevante importerede varers indlejrede udledning ved at købe CBAM-certifikater, som skal købes for hver CBAM-vare, der importeres til EU. Der vil være en indfasningsperiode, hvor CBAM-mekanismen kommer til at omfatte gradvist mere indlejret udledning fra 2026. Al indlejret udledning vil først blive omfattet fra og med 2034.
Når perioden med kulstofpris begynder, skal både direkte og indirekte udledning prissættes for de omfattede produkter i cement-, gødnings og elektricitetssektorerne, mens det kun er direkte udledning, der skal prissættes for de omfattede produkter i jern-, stål-, aluminiums- og brintsektorerne.
Hvilke handlinger bør importører foretage?
Importører af CBAM-varer til EU's toldområde bør rette deres opmærksomhed mod CBAM og forberede sig. Det er deres ansvar at overholde alle forpligtelser i henhold til CBAM.
Importører kan være forpligtede til at sende en kvartalsvis rapport via CBAM Transitional Registry administreret af Europa-Kommissionen. Hvis dette er tilfældet, skal de med det samme tilmelde sig, før de kan sende de påkrævede detaljer (for at blive "autoriseret CBAM-deklarent").
Når du som toldrepræsentant godkender CBAM-varer til import, vil FedEx ikke udføre CBAM-rapportering på vegne af importører, som er etableret i EU's toldområde.
Hvad bør du gøre nu?
Vi anbefaler, at importører til EU tager følgende forholdsregler nu:
- Importører skal først tilmelde sig, før de kan sende deres rapporter
- Sæt dig ind i detaljerne og processerne gennem EU-Kommissionens dedikerede CBAM-side: CO2-grænsetilpasningsmekanisme (europa.eu)
- Gennemgå mønstre over oprindelse og indkøb for gældende produkter for at vurdere mulighederne for undtagelser eller reduktioner i henhold til CBAM
- Afgør tilgængeligheden af data for den påkrævede rapportering
- Tjek, om du kan forbedre din virksomhed, og kontakt dine leverandører for at reducere CO2-udledningen og skabe en mere bæredygtig, miljøvenlig supply chain
Hvad er der sket?
For at reducere handelsbarriererne og styrke schweiziske virksomheders internationale konkurrenceevne har Forbundsrådet vedtaget en række importlettelser, herunder ophævelsen af tariffer på industrivarer.
Samtidig er der blevet annonceret en forhøjelse af schweiziske momssatser for alle produkter.
Ophævelse af tariffer på industrivarer:
Fra d. 1. januar 2024 ophæves tariffer på industrivarer, der importeres til Schweiz.
Ophævelsen af tariffer på industrivarer vil gælde for varer under kapitel 25-97 i den schweiziske toldtarif med undtagelse af landbrugs- og fiskeriprodukter, der falder under kapitlerne 35 og 38.
Derudover vil tarifstrukturen for industriprodukter blive strømlinet ved at fjerne den meget udførlige fordeling, der i øjeblikket bruges til at opkræve differentierede satser for toldafgifter, og ved at reducere antallet af eksisterende tarifpositioner betydeligt, hvilket vil reducere den administrative byrde yderligere.
Ændringer af momssatser:
Fra d. 1. januar 2024 vil følgende nye momssatser være gældende i Schweiz:
Indtil d. 31. december 2023 | Fra d. 1. januar 2024 | |
---|---|---|
Standardsats | 7,7 % | 8,1 % |
Reduceret sats | 2,5 % | 2,6 % |
Særlig sats for indkvartering | 3,7 % | 3,8 % |
Hvad bør du gøre nu?
Ophævelsen af tariffer og forenkling af den schweiziske toldtarif for industrivarer fjerner ikke kravet om at deklarere og indsende alle relevante dokumenter, dvs. handelsfakturaer, autoriseringer osv.
Alle importsangivelser skal stadig indsendes med en korrekt harmoniseret systemkode (HS-kode) i forbindelse med de importerede varer. Toldtariffens nomenklatur vil stadig diktere reglerne for oprindelsen, opkrævning af ekstra gebyrer og håndhævelsen af flere krav, fx: licens- og certificeringskrav.
I forbindelse med import af industriprodukter, der på import-tidspunktet forventes at forblive eller forbruges i Schweiz, vil anvendelsen af Free Trade Agreements (FTAs) eller Generalised System of Preferences (GSP) ikke længere være påkrævet, da satser for ikke-fortrinstold allerede vil være angivet som nul.
I forbindelse med import af handelsvarer eller inputmaterialer, der skal forarbejdes ydeligere og eksporteres igen fra Schweiz med anvendelse af kumulation af oprindelse, kræves leverandørens bevis for den foretrukne oprindelse på tidspunktet for import til Schweiz.
Da det på import-tidspunktet ikke altid står klart, om produktet forbliver i Schweiz, eller om det skal eksporteres igen, anbefales det stærkt, at der udstedes et bevis for den foretrukne oprindelse for alle forsendelser til Schweiz.
Vær desuden forberedt på introduktion af de nye højere momssatser.
Nyttig ressourcer:
State Secretariat for Economic Affairs (SECO)
https://www.seco.admin.ch/seco/en/home/Aussenwirtschaftspolitik_Wirtschaftliche_Zusammenarbeit/Wirtschaftsbeziehungen/warenhandel/aufhebung_industriezoelle.html
Federal Tax Administration (FTA)
https://www.estv.admin.ch/estv/en/home/value-added-tax/vat-rates-switzerland.html
Baggrund:
Den 31. januar 2020 trådte Storbritannien ud af Den Europæiske Union og begyndte at handle på sine egne vilkår. Som følge af Brexit skal varer, der ankommer til Storbritannien fra EU og omvendt, følge procedurerne for import, eksport og transit. Den 13. juli 2020 præsenterede den britiske regering den første Border Operating Model, der forklarer, hvordan den nye grænse i forhold til EU vil fungere. En vigtig del af dette dokument var et kapitel, der omhandlede reglerne for import af SPS-produkter. Det var meningen, at de planlagte ændringer skulle indføres i forskellige stadier fra begyndelsen af januar 2021. Som følge af flere forskellige barrierer blev indførelsen af nye kontroller udskudt, og regeringen begyndte at arbejde på en ny Border Target Operating Model.
Hvad er der sket?
Efter et omfattende samarbejde med industrien præsenterede den britiske regering d. 29. august 2023 Border Target Operating Model (BTOM), der beskriver det endelige sæt af planlagte kontroller af EU-import. Den nye model er udformet med henblik på at vise importører, grænseindustrien og et bredere udvalg af interessenter de processer, de skal igennem for at kunne importere varer, når BTOM bliver implementeret.
Med hensyn til SPS-varer sørger BTOM for et enkelt risikobaseret system med kontrol af biosikkerhed i forbindelse med import til Storbritannien, som vil indebære følgende:
- Tilpasset til de specifikke udfordringer, som Storbritanniens industri for landbrug og fødevarer samt miljø står over for
- Implementeret via en trinvis tilgang
- Sikkerhedstilbud til virksomheder
Dyr, animalske produkter, planter og planteprodukter, der er underlagt importkontrol af biosikkerhed, vil blive inddelt i tre risikokategorier:
- Højt risikoniveau
- Mellem risikoniveau
- Lavt risikoniveau
Der kræves specifikke dokumenter og inspektioner, afhængigt af hvilken kategori de importerede varer tilhører.
Hvordan ser tidslinjerne ud?
De nye milepæle for indførelsen af specifikke fysiske kontroller og dokumentationskontrol er følgende:
- Den 31. januar 2024:
- Indførelsen af sundhedscertificering i forbindelse med animalske produkter, planter, planteprodukter på mellem risikoniveau samt fødevarer og foder, der ikke har animalsk oprindelse, på højt risikoniveau fra EU.
- Ophævelsen af krav om underretning inden levering af planter og planteprodukter på lavt risikoniveau fra EU.
- Den 30. april 2024:
- Indførelsen af dokumenteret og risikobaseret identitetskontrol og fysisk kontrol af animalske produkter, planter og planteprodukter på mellem risikoniveau samt fødevarer og foder, der ikke har animalsk oprindelse, på højt risikoniveau fra EU.
- Eksisterende inspektioner af planter/planteprodukter på højt risikoniveau fra EU flyttes fra destination til grænsekontrolposter.
- Myndighederne vil også begynde at gøre importen fra lande, der ikke er medlemmer af EU, nemmere. Dette omfatter ophævelsen af sundhedscertificering og rutinetjek af animalske produkter, planter og planteprodukter på lavt risikoniveau fra lande, der ikke er medlemmer af EU, samt reduceringen af de forskellige niveauer for fysisk kontrol og identitetskontrol af animalske produkter på mellem risikoniveau fra lande, der ikke er medlemmer af EU.
Hvad bør du gøre nu?
EU-eksportører af alle SPS-produkter skal kontrollere, hvilken risikokategori deres varer tilhører, og give relevant dokumentation og information til deres importører fra Storbritannien og til FedEx. Se afsnittet om nyttige ressourcer.
Handelsfakturaer, der følger med ethvert SPS-produkt, skal indeholde en detaljeret varebeskrivelse, harmoniserede systemkoder (HS-koder) og en angivelse af den risikokategori, det pågældende produkt tilhører. Hvis disse oplysninger ikke inkluderes i handelsfakturaen, kan det medføre forsinkelser i forbindelse med forsendelsen.
Som det fremgår meget klart i transportbetingelserne for FedEx, er afsenderen ansvarlig for, for egen regning at sikre, at de varer, der sendes internationalt, accepteres til import i destinationslandet i henhold til de gældende love og overholder alle krav for licens og tilladelse, såfremt det er relevant. FedEx forbeholder sig retten til efter FedEx' eget skøn at opkræve betaling fra afsenderen i form af bøder, straftold, erstatningsbeløb eller andre omkostninger eller udgifter, herunder opbevaringsgebyrer, der måtte opstå som følge af en retshåndhævende handling fra en kompetent myndighed, eller afsenders manglende overholdelse af forpligtelserne, der er blevet præsenteret her.
Der er ingen ændringer i den nuværende proces for import af SPS-varer fra EU til Nordirland.
Påmindelse: Alle produkter af animalsk eller vegetabilsk oprindelse skal transporteres via Priority-services.
Nyttig ressourcer:
The Border Target Operating Model
https://www.gov.uk/government/publications/the-border-target-operating-model-august-2023
Oversigtstabel over risikokategorier for import af animalske produkter fra EU til Storbritannien og en søgbar liste med HS-koder
https://www.gov.uk/government/publications/risk-categories-for-animal-and-animal-product-imports-to-great-britain
Oversigtstabel over risikokategorier for planter og planteprodukter
https://planthealthportal.defra.gov.uk/trade/imports/target-operating-model-tom/tom-risk-categorisations/
Model Health Certificates til eksport af levende dyr og animalske produkter til Storbritannien
https://www.gov.uk/government/collections/health-certificates-for-animal-and-animal-product-imports-to-great-britain
Hvad er der sket?
Fra d. 1. januar 2024 kræver alle ikke-dokumentforsendelser, som importeres i Norge uden for VOEC-ordningen (Value-Added Tax on e-commerce (moms på e-handel)), en individuel tolddeklaration og betaling af told og afgifter uanset værdi.
Samtidigt indføres en række foranstaltninger, der styrker VOEC-ordningen.
Hvad er VOEC-ordningen?
VOEC-ordningen (VAT on e-commerce (moms på e-handel)) er en frivillig ordning for forenklet moms til udenlandske leverandører og markedspladser, der sælger varer med lav værdi direkte til forbrugere i Norge. Grænsen for lav værdi i VOEC-ordningen er sat til 3.000,00 NOK (i øjeblikket svarende til ca. 256,00 EUR),* ekskl. fragt og forsikringsomkostninger samt eventuelle andre identificerbare afgifter og gebyrer.
Leverandører af B2C-forsendelser af lav værdi, der sender deres varer i henhold til VOEC-ordningen, er forpligtede til at beregne og indsamle norsk moms på salgstidspunktet og aflægge regnskab for det på kvartalsvis basis.
Grænsen på 3.000,00 NOK i VOEC-ordningen gælder pr. vare – ikke pr. faktura eller transaktion. Flere produkter i samme forsendelse med individuelle værdier på under 3.000,00 NOK kan stadig deklareres i henhold til VOEC, selv hvis deres kombinerede værdi overstiger værdigrænsen.
Hvis værdien på en individuel vare i forsendelsen overstiger grænsen på 3.000,00 NOK er hele forsendelsen ikke kvalificeret til VOEC-ordningen. Ikke alle typer varer kan deklareres i henhold til VOEC-ordningen.
Følgende varer er ekskluderet:
- Alle typer mad- og drikkevarer, herunder nærings- og kosttilskud som ikke udgør lægemidler,**
- Alle varer, der er underlagt punktafgifter
- Ulovlige varer og varer, der er begrænset i henhold til norsk lovgivning.
* Vekselkursen mellem NOK og EUR ændres fra tid til anden, så det anbefales, at afsendere tjekker den, når de booker forsendelsen.
** Der gælder særregler for import af lægemidler.
Importtold skal ikke betales på forsendelser i henhold til VOEC-ordningen.
Hvad bør du gøre nu?
Udenlandske leverandører, der er VOEC-registreret, og som sender B2C-varer med en værdi, der ikke overstiger 3.000,00 NOK, til Norge, skal beregne og opkræve norsk moms på salgstidspunktet og aflægge kvartalsvist regnskab for det til de norske skattemyndigheder. Pr. 1. januar 2024 skal afsendere af VOEC-forsendelser deklarere deres VOEC-identifikationsnummer i feltet "Skatte-ID" på deres FedEx- eller TNT-forsendelsesværktøj, så det automatisk indsættes på deres Air Waybill (AWB) og kan deklareres til de norske myndigheder ved import.
Manglende VOEC-nummer på din AWB kan føre til forsinkelse af forsendelsen og dobbeltbeskatning, da den norske importør opkræves moms ved import.
Nyttig ressourcer:
VOEC (VAT on e-commerce (moms på e-handel))
https://www.skatteetaten.no/en/business-and-organisation/vat-and-duties/vat/foreign/e-commerce-voec/
Afsendelse af varer i henhold til VOEC-ordningen
https://www.skatteetaten.no/en/business-and-organisation/vat-and-duties/vat/foreign/e-commerce-voec/sending-goods-under-the-voec-scheme/
VOEC: Ny løsning til VOEC og opløsning af den midlertidige deklareringsfritagelsen
https://www.skatteetaten.no/en/business-and-organisation/vat-and-duties/vat/foreign/e-commerce-voec/new-voec/
Hvad er der sket?
Som reaktion på konflikten i Ukraine, som begyndte i februar 2022, igangsatte EU, USA, Storbritannien og andre lande en række omfattende sanktioner mod Rusland og Hviderusland.
Selv om alle FedEx-services i Rusland og Hviderusland fortsat er suspenderet på ubestemt tid og uden undtagelser, er det vigtigt at kende nogle af de foranstaltninger, der er vedtaget for nylig.
USA, EU og andre lande i regionen, herunder Storbritannien og Nordirland, Norge og Schweiz, har udstedt et importforbud mod visse produkter, der stammer fra Rusland ("fremstillet i").
Yderligere har EU, Storbritannien og Nordirland, Norge og Schweiz pr. 30. september 2023 forbudt import af jern- og stålprodukter, der er forarbejdet i et tredjeland, og som indeholder jern- og stålprodukter af russisk oprindelse.
EU anvender en trindelt tilgang til råmaterialer med visse HS-koder, der omfattes af dette forbud:
- Fra d. 30. september 2023: Jern- og stålprodukter i bilag XVII, som indeholder råmaterialer af jern og stål på listen, undtagen dem med varekoderne 7207.11, 7207.12.10 eller 7224.90, forbydes. Det betyder, at jern- og stålprodukter med råmaterialer, der er fremstillet i Rusland, og som falder under disse tre koder, endnu ikke er forbudt.
- Fra d. 1. april 2024: Jern- og stålprodukter med russiske råmaterialer, som falder under varekode 7207.11 forbydes.
- Fra d. 1. oktober 2024: Jern- og stålprodukter med råmaterialer, der er fremstillet i Rusland, og som falder under varekoderne 7207.12.10 eller 7224.90, forbydes.
I Storbritannien og Nordirland er der ingen overgangsperiode, og alle de HS-koder, der omfattes, er udelukkede fra d. 30. september.
Hvilke beviser kræver myndighederne i importlandet?
Ved import af sådanne jern- og stålvarer skal importører fremlægge dokumentation for oprindelseslandet for de jern- og stålråmaterialer, der er anvendt til forarbejdning af den importerede vare fra et tredjeland. Formålet er at bekræfte, at disse varer eller deres råmaterialer ikke stammer fra Rusland.
Toldmyndighedernes tilgang til dette krav varierer fra land til land, og det er stadig underlagt gennemgang og eventuelle ændringer. Nogle nationale toldmyndigheder godtager kun Mill Test Certificate (MTC), mens andre også godtager, at alternative dokumenter, såsom oprindelsescertifikater eller afsendererklæringer, inkluderes i de kommercielle dokumenter, der relaterer til specifikke forsendelser.
For lande, der godtager en overholdelseserklæring i handelsfakturaen, kan en mulig angiven tekst være følgende:
Vi bekræfter hermed, at de varer, der er sendt med AWB _____________________, ikke er omfattet af de forbud, der er beskrevet i artikel 3g, stk. 1, litra d i Rådets forordning (EU) 2023/1214 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og at ingen materialer af russisk oprindelse, som denne forordning regulerer, er brugt.
Hvem bliver påvirket?
Alle i EU, Storbritannien og Nordirland, Norge og Schweiz, der importerer jern- og stålprodukter med HS-koder, der omfattes af forbuddet, fra noget land i verden.
Hvad bør du gøre nu?
Importører skal forsøge at arbejde proaktivt med deres leverandører for at sikre, at dokumentation af en type, der godtages som oprindelsesbevis af toldmyndighederne i deres land, indhentes og medtages på tidspunktet, hvor forsendelsen bookes.
Nyttig ressourcer:
Oplysningerne er korrekte på udgivelsestidspunktet (oktober 2023), men er underlagt ændringer fra toldmyndighederne.
Hvad er der sket?
I 2021 introducerede EU et obligatorisk bidrag for alle medlemslande for at opfordre til reduktion af ikke-genanvendeligt affald fra plastemballage, og stimulere Europas overgang til en cirkulær økonomi ved at implementere den europæiske plaststrategi.
Nogle medlemsstater betaler bidraget med en fast sats på 0,8 EUR per kilo ikke-genanvendt affald fra plastemballage fra deres eget budget, mens andre arbejder på at implementere nationale systemer til opkrævning af afgifter fra forhandlere.
Hvem bliver påvirket?
Importører af engangsplastbeholdere til Spanien: Fra d. 1. januar 2023 pålægges den supplerende plastafgift for engangsplastbeholdere med en sats på 0,45 EUR per kilo jomfruplast i plastemballageprodukter, der er produceret i Spanien, erhvervet fra et andet EU-medlemsland eller importeret til Spanien fra et land uden for EU.
Produkter underlagt den supplerende plastafgift |
|
Produkter, der ikke er underlagt den supplerende plastafgift |
|
Hvad bør du gøre nu?
Den supplerende afgift på plastprodukter til engangsbrug kan betales på importtidspunktet, og det opkrævede beløb fremgår af FedEx-fakturaen under supplerende afgifter.
Afsendere af produkter, som falder inden for rammerne af den supplerende plastafgift til Spanien, skal opgive den korrekte mængde jomfruplast i deres produkter på sine handelsfakturaer for at undgå fejl i beregningerne.
Ressourcer:
Europa-Kommissionens hjemmeside
ahttps://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/long-term-eu-budget/2021-2027/revenue/own-resources/plastics-own-resource_da
Hvad er der sket?
Fra d. 2. januar 2023 er import af farmaceutisk medicin fra lande uden for EU i Express-pakker til private forbrugere i Cypern forbudt.
Derfor vil farmaceutiske medicinalvarer, der er adresseret til en uautoriseret modtager i Cypern, enten blive sendt retur til afsenderen på afsenders regning eller blive tilbageholdt af toldmyndighederne.
Hvem bliver påvirket?
Forretning-til-forbruger (B2C) og forbruger-til-forbruger (C2C): Forsendelser af farmaceutisk medicin godkendes ikke længere til import under nogen omstændigheder.
Registrerede leverandører, der sender handelsforsendelser til erhvervsmodtagere: Forsendelser er tilladt for import, forudsat at den virksomhed, der importerer, har en gyldig licens fra Cyperns toldmyndigheder til import af farmaceutisk medicin.
Hvad bør du gøre nu?
Send ikke farmaceutisk medicin via vores netværk til privatpersoner i Cypern.
Bemærk, at vitaminer og kosttilskud ikke er klassificeret som farmaceutisk medicin. Der gælder dog lige så strikse krav for fødevare- og foderprodukter, som importeres til EU.
Hvad er der sket?
Den 1. juli 2022 blev der indført nye regler for radiometrisk overvågning for import af materialer af metal (halvfabrikerede eller færdige produkter), der sendes til Italien. Reglerne er baseret på EU Rådets direktiv 2013/59/EURATOM, som fastlægger grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling.
Visse metalprodukter er underlagt specialiseret kontrol, der skal udføres af en ekstern tilsynsmyndighed. En kontrolattest er påkrævet, før tolddeklarationen vedrørende import kan udstedes. Attesten for radiometrisk kontrol kan udstedes i et land uden for EU under forudsætningen af, at en gensidig anerkendelse med dette land er på plads. Aftalen om gensidig anerkendelse er i øjeblikket kun indgået med Schweiz.
Hvad er radiometrisk overvågning?
Radiometrisk overvågning er inspektionen af skrot, halvfabrikerede produkter af metal og alt andet materiale af metal med henblik på at registrere radioaktive uregelmæssigheder. Du kan se den komplette liste over varer og HS-koder, der hører under denne kategori, her.
Målinger af radioaktivitet foretages nær en containers ydervægge vha. specifikke og meget følsomme instrumenter, som er udstyret med en sonde, der har en natriumiodid-scintillator, med henblik på at registrere selv de mindste radioaktive uregelmæssigheder.
Hvem har dette betydning for?
Denne lovændring påvirker importører af de angivne færdige metalprodukter, halvfabrikerede metalprodukter og/eller skrot og andet affaldsmateriale af metal, der sendes til Italien.
Hvad bør du gøre nu?
Hver enkelt forsendelse skal inspiceres. Der er ikke mulighed for generel tilladelse til forhandlere, der regelmæssigt importerer den samme produkttype.
Ved forsendelsens ankomst kontakter FedEx modtageren af forsendelsen og foreslår en tredjepartsleverandør, der kan udføre radiometrisk inspektion og udstede den relevante attest. Hvis modtageren accepterer forslaget, kontaktes denne af leverandøren for at gå videre med betaling og inspektion. Hvis modtageren afviser forslaget, returneres forsendelsen til afsenderen på kundens regning. Radiometriske inspektioner kan foretages i alle FedEx' toldfaciliteter i Italien. Gebyret for inspektionen er cirka 170,00 EUR pr. forsendelse, og kan betales af importøren direkte til inspektionsfirmaet. FedEx er ikke involveret i kontraktudfærdigelse eller opkrævning af betaling.
For at optimere omkostningerne vedrørende radiometrisk inspektion anbefaler vi, at kunder importerer disse varekategorier i en enkelt forsendelse.
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte din salgsrepræsentant.
Hvad er der sket?
Verdenstoldorganisationens (WCO) harmoniserede system (HS) bruges til international klassificering af varer, der handles på tværs af landegrænser. Systemet bruges i mere end 200 stater, lande og områder verden over, hvilket betyder, at 98 % af verdenshandelen klassificeres ved hjælp af HS-nomenklaturen. Systemet revideres hvert 5. år, og HS 2022, den syvende udgave af HS-nomenklaturen, træder i kraft 1. januar 2022.
Varekoder er nødvendige for at gennemføre fortoldingsprocesser, såsom at udfylde deklarationer, og de bruges til at finde ud af, hvilken told og andre afgifter der skal betales, når der handles med varer på tværs af landegrænser. Det er vigtigt, at varekoderne er korrekte, da en fejlklassificering af produkter kan medføre forsinkelser i toldbehandlingen eller større udgifter til told og afgifter.
Hvad indeholder det nye HS 2022?
Den nye udgave af HS 2022 indeholder i alt 351 ændringer for en lang række varer.
HS 2022 anerkender nye produktstrømme og tager højde for miljømæssige og sociale problemer på globalt plan. Eksempler kunne være:
- Elektrisk og elektronisk affald (e-affald): HS 2022 indeholder særlige bestemmelser for klassificering af dette for at hjælpe lande, der arbejder under Basel-konventionen.
- Nikotinbaserede produkter og ubemandede luftfartøjer (UAV'er, også kendt som droner): Nye bestemmelser gør klassifikationen af disse produkter enklere.
- Smartphones: Får deres egne underrubrikker.
- Glasfibre og metalbearbejdningsmaskiner: Der er blevet foretaget store omstruktureringer, da de nuværende underrubrikker ikke omfatter de teknologiske fremskridt i disse sektorer i tilstrækkeligt omfang.
- Universalenheder: Flere produkter vil blive klassificeret for sig selv, såsom fladskærmsenheder.
Varer, der specifikt kontrolleres under forskellige konventioner, er også blevet opdateret, og der er blevet oprettet mange nye underrubrikker for varer med dobbelt anvendelse.
Der er også blevet foretaget ændringer med henblik på et øget fokus på sundhed og sikkerhed. En erkendelse af den fare, der er forbundet med forsinkelser ved forsendelse af værktøjer til hurtig diagnosticering af smitsomme sygdomme under udbrud, har ført til ændringer i bestemmelserne for sådanne sæt til diagnosticering for at gøre klassificeringen enklere. Nye bestemmelser for placeboer og sæt til kliniske forsøg til medicinsk forskning, hvor det er muligt at klassificere uden oplysninger omkring ingredienserne i en placebo, vil være med til at lette medicinsk forskning på tværs af landegrænser. Cellekulturer og celleterapi er blandt de produktklasser, der har fået nye og specifikke bestemmelser.
Hvem har dette betydning for?
På grund af ændringernes store omfang er der mange vigtige ændringer, der ikke er blevet nævnt her. Det er derfor vigtigt, at alle virksomheder, der sender varer på tværs af landegrænser, gennemgår ændringerne for at se, om det har betydning for dem.
Hvad bør du gøre nu?
Du bør gennemgå alle ændringer i HS 2022 for at se, om nogen af ændringerne har betydning for dine produktklassifikationer. Importører bør også foretage en fuld gennemgang af deres produktdatabase for at bekræfte, at deres eksisterende produktklassifikationer er gyldige, når HS 2022 træder i kraft.
WCO har udgivet sammenligningstabeller for 2017 til 2022, der kan bruges til at kontrollere, om en nuværende HS-kode vil blive ændret, og hvor de pågældende varer i så fald vil blive klassificeret.
Og husk:
WCOs standardiserede HS-koder er på seks cifre. Den sekscifrede kode er den internationale standard for alle medlemslande. De første to cifre angiver HS-kapiteloverskriften, de næste to cifre angiver produktoverskriften og de sidste to angiver den specifikke underrubrik eller underkategori af et givent produkt.
De fleste lande accepterer den sekscifrede standard, men der er visse undtagelser, og nogle lande kræver yderligere cifre. USA bruger f.eks. en 10-cifret kode til at klassificere produkter, der skal eksporteres. Denne kode kendes som en Formular B-kode (Schedule B). I Indien bruges der 8-cifrede koder. Denne kode kaldes et ITC-nummer (Indian Tariff Code).
Det er vigtigt at kontrollere, hvilket land du sender varer til og fra, og se de gældende krav.
Nyttige links:
Hvad er der sket?
Fra 1. januar 2022 er brug af omvendt betalingspligt for importmoms obligatorisk for virksomheder, der importerer til Frankrig. Desuden er håndteringen og opkrævningen af moms for importer blevet overdraget fra det franske toldvæsen til den franske skattemyndighed – direktoratet for offentlige finanser (DGFiP).
Deklaration og betaling af importmoms vil finde sted i den franske momsangivelse i stedet for i tolddeklarationen. Denne ændring af momsangivelsen betegnes som "omvendt betalingspligt". Denne omvendte betalingspligt betyder, at importmomsen ikke længere betales ved importstedet.
Fra 1. januar 2022 gælder det, at hvis en virksomhed fungerer som den registrerede importør ved en import af varer til Frankrig, skal virksomheden momsregistreres i Frankrig og sende en fransk momsangivelse.
Momsregistrering i Frankrig kan foretages direkte af virksomheder, der er etableret i Frankrig, eller af virksomheder i EU eller Storbritannien. Virksomheder, der ikke er etableret i EU eller i Storbritannien, men som ønsker at fungere som den registrerede importør af deres varer, skal udpege en fransk momsrepræsentant til at udfylde momsregistreringsansøgningen på deres vegne.
FedEx-kunder, der sender varer fra lande uden for EU til virksomhedskunder i Frankrig, skal angive den registrerede importørs franske momsregistreringsnummer i tolddokumentationen.
Bemærk:
- Den digitale franske momsangivelse udfyldes automatisk med importmomsbeløbet, som er baseret på de oplysninger, der tidligere er blevet deklareret til det franske toldvæsen på tolddeklarationen.
- Det franske toldvæsen vil oprette en online-portal, så virksomheder kan downloade en månedlig oversigt med detaljer om deres importer til Frankrig.
- Den udfyldte momsangivelse vil være tilgængelig den 14. dag i hver måned via det franske toldvæsens online-momsportal.
- Fristen for at sende momsangivelsen vil være den 24. dag i hver måned for alle virksomheder, der er ansvarlige for importmoms.
Hvem har dette betydning for?
Ændringen gælder for virksomheder, der vil fungere som den registrerede importør af varer, der indføres i Frankrig.
Hvad bør du gøre nu?
Tolddeklarationen skal nu også indeholde importørens franske momsnummer, så du skal angive denne oplysning på handelsfakturaen. Hvis en virksomhed skal være importør og ikke har et fransk momsnummer, skal virksomheden kontakte den franske skattemyndighed for at blive momsregistreret. For virksomheder med base uden for EU skal der muligvis udpeges en skatterepræsentant.
For importører, der er virksomheder og ikke har et fransk momsnummer, eller for privatpersoner, opkræves importmomsen ved importtidspunktet via indførselsangivelsen. Dette var også gældende før 1. januar 2022.
De anførte oplysninger udgør ikke og har ikke til formål at udgøre juridisk bistand og/eller skatterådgivning. Oplysningerne er udelukkende til information. Oplysningerne indeholder ikke nødvendigvis de nyeste juridiske eller øvrige oplysninger. Oplysningernes læsere bør søge rådgivning hos egne rådgivere i forhold til alle specifikke juridiske eller skattemæssige forhold. Ethvert ansvar i forhold til handlinger, der er foretaget eller ikke er foretaget på baggrund af indholdet på dette websted, fraskrives hermed udtrykkeligt. Indholdet i dette opslag leveres, som det er og forefindes. Der fremsættes ikke påstand om, at indholdet er fejlfrit.
Hvad er der sket?
1. januar 2022 vil der træde ændringer i kraft i forbindelse med import af specificerede sundheds- og plantesundhedsmæssige (SPS) varer fra EU27 og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til Storbritannien.
Hvem bliver påvirket?
Kunder i EU27 og EØS, der sender følgende SPS-varer til Storbritannien:
- Levende dyr,
- Avlsmateriale
- Animalske produkter (POAO) under beskyttelsesforanstaltninger,
- Animalske biprodukter, der udgør en stor risiko (ABP),
- Ikke-animalske fødevarer eller foderprodukter, der udgør en stor risiko (HRFNAO),
- Alle regulerede planter og planteprodukter.
Hvad vil ændre sig?
Fra 1. januar 2022:
Fra 1. januar 2022 vil forhåndsanmeldelse af import af produkter, dyr, fødevarer og foderprodukter via IPAFFS være påkrævet. Vores importfortoldningsteams i Storbritannien vil håndtere forhåndsanmeldelserne på vegne af importører i Storbritannien.
Dokumentkontrol er indtil videre blevet udskudt, og der vil ikke være nogen krav til import af varer i Storbritannien via et etableret indførselssted, da der ikke vil blive foretaget fysisk identitetskontrol. Disse kontroller indføres dog 1. juli 2022 sammen med kravet om sundhedscertifikater til brug ved eksport (EHCer). EU-eksportøren skal fremskaffe en kopi af sundhedscertifikatet (EHC) til deres importør i Storbritannien, før varerne sendes.
Yderligere ændringer i 2022:
Ud over kravene om forhåndsanmeldelse via IPAFFS vil alle ovennævnte varetyper kræve et gyldigt sundhedscertifikat til brug ved eksport (EHC) eller et sundheds- og plantesundhedsmæssigt certifikat (SPS) for at kunne få foretaget dokumentkontroller.
Fra 1. juli 2022 skal alle animalske produkter (POAO) og animalske biprodukter (ABP) og alle regulerede planter og planteprodukter indføres i Storbritannien via et indførselssted med et særligt grænsekontrolsted (BCP). Det gælder også, selv hvis produktet ikke skal igennem dokumentkontrol. Se følgende tidsplan:
- 1. juli 2022 – Alle resterende regulerede animalske produkter (ABP) og alt kød og alle kødprodukter;
- 1. september 2022 – Alle mejeriprodukter;
- 1. november 2022 – Alle resterende regulerede animalske produkter, herunder sammensatte produkter og fiskeprodukter.
Hvad bør du gøre nu?
Hvis du er eksportør i EU og skal sende varer til Storbritannien, skal du klassificere dine varer korrekt og angive specifikke varebeskrivelser på alle kommercielle dokumenter.
Sørg for, at du angiver følgende oplysninger på dine kommercielle dokumenter eller opretter en IPAFFS-oversigtsside:
- Hvilken type animalske produkter eller varer, du sender (dvs. animalske produkter (POAO), animalske biprodukter (ABP), ikke-animalske fødevarer eller foderprodukter, der udgør en stor risiko (HRFNAO) osv.);
- Oprindelse for det animalske produkt eller den animalske vare (hvilket land produktet/varen blev produceret i, kommer fra);
- Varekode;
- Varetype;
- Hvilken art, varen tilhører;
- Varens vægt (kg);
- Årsag til eksportforsendelse (dvs. indre marked, transit, forskning osv.);
- Forsendelsens destinationssted;
- Adresser og kontaktoplysninger for oprindelsesstedet, importøren og destinationsstedet.
Du bør også gøre gå i gang med at gøre dig klar til 1. juli 2022, hvorfra der indføres et krav om at fremskaffe sundhedscertifikater til brug ved eksport (EHC) for varer, før de sendes.
Hvis du sender fisk, der er fanget i havet, inklusive visse skaldyr, skal du sørge for at inkludere et godkendt fangstcertifikat i dine kommercielle dokumenter.
Hvis du er importøren i Storbritannien, og vi kontakter dig for instrukser vedrørende fortoldning, bedes du rettidigt fremskaffe alle oplysninger, der er blevet anmodet om.
Hvis du vælger selv at udfylde din forhåndsanmeldelse via IPAFFS, skal du sørge for at informere os om dit autorisationsnummer, før varerne ankommer til Storbritannien. Dette gør du ved at sende os en e-mail, hvori du angiver dit Air Waybill-nummer (AWB) i emnefeltet og dit autorisationsnummer i brødteksten. De gældende e-mailadresser er som følger:
- For FedEx-forsendelser: stncustomsadmin@corp.ds.fedex.com
- For TNT-forsendelser: GBTNTIPAFFS@fedex.com
Nyttige tips
Hvad er der sket?
Handelsaftalen mellem EU og Vietnam (EVFTA) trådte i kraft d. 1. august 2020. Den erstatter EU's generelle præferenceordning (GSP) for Vietnam.
Hvem bliver påvirket?
Alle, der importerer eller eksporterer mellem EU og Vietnam med varer med europæisk eller vietnamesisk oprindelse.
Hvad vil ændre sig?
EVFTA vil:
- øjeblikkeligt eliminere størstedelen af toldafgifterne
- udfase afgifter på de resterende varer og omfatte op til 99 % af al handel ved 2030
- simplificere og modernisere told og procedurer for oprindelsesregler, mindre administrative byrder og reducere omkostningerne for virksomheder
- strømline tekniske og ikke-toldmæssige hindringer for handel, som unødvendigt begrænser forretning
- etablere et retsgrundlag for handel gennem investeringsbeskyttelsesaftalen mellem EU og Vietnam (EVIPA), hvilket garanterer rettighederne for virksomheder og forbrugere på begge sider. Dette træder i kraft på et senere tidspunkt.
Samlet vil aftalerne stile efter at fremme bæredygtig udvikling på begge sider for bedre beskyttelse af beskæftigelse, miljø og menneskerettigheder.
Hvad bør du gøre nu?
Vietnam er i øjeblikket en del af EU's GSP-ordning, og denne forbliver i kraft i op til to år. Du vælger selv, om du foretrækker at bruge GSP eller FTA for denne periode, men du bør være opmærksom på, at betingelserne for GSP kan være anderledes fra FTA.
EU-eksportører skal udfylde en oprindelseserklæring udfærdiget på handelsfakturaen for at kvalificere sig til FTA. For forsendelser over 6.000 € skal EU-eksportører også registrere sig i REX-systemet.
Vietnamesiske eksportører skal udfylde en oprindelseserklæring udfærdiget på handelsfakturaen for at kvalificere sig til FTA. For forsendelser over 6.000 € skal Vietnamesiske eksportører også have et oprindelsescertifikat.
For at få mere at vide om EVFTA kan du læse denne omfattende guide, mens oplysninger om FTA's krav for oprindelsesregler kan findes i EU's vejledningsdokument.
Yderligere tips og toldressourcer
Handelsaftaler
Få mere at vide om de aftaler, der er indgået med lande verden over.
Dokumentforberedelse
Alt det, du skal vide om den myndighedspåkrævede tolddokumentation
Toldværktøjer
Yderligere onlineressourcer til at hjælpe dig med at forberede din forsendelse, så den passerer igennem tolden uden problemer.