Sådan sender du til Canada
At sende varer til Canada er ofte lettere end at sende til andre lande, da papirarbejdet er ret ligetil. Canada Border Services Agency (CBSA) tilbyder også mange online ressourcer, der kan hjælpe dig med at forstå importprocessen.
Hvilke dokumenter skal jeg bruge, når jeg sender varer til Canada?
Når du sender til Canada fra USA eller et andet land, er AWB, handelsfaktura og en pakkeliste ofte nok til at få de fleste varer igennem den canadiske told. Sørg for at kontrollere, at oplysningerne i disse dokumenter er korrekte og fuldstændige.
Kommercielle forsendelser af høj værdi kan være sværere at toldbehandle end andre varer. CBSA har dog en praktisk trinvis importvejledning, hvor du kan lære om importprocessen fra start til slut.
Varebeskrivelsen på handelsfakturaen
En klar og præcis varebeskrivelse på handelsfakturaen og AWB'en hjælper det canadiske toldvæsen med at klassificere varerne korrekt og fortolde dem hurtigt. Dette omfatter en nøjagtig HS-kode, så de rigtige afgifter og skatter kan opkræves. Det er også vigtigt at undgå vage beskrivelser som "gave", "prøver" eller "dele".
Handelsfakturaen skal være på engelsk. Modtagerens kontaktoplysninger (både e-mailadresse og telefonnummer) skal fremgå af både handelsfakturaen og AWB'en, så vedkommende kan kontaktes, hvis det bliver nødvendigt.
Hvordan bliver min forsendelse toldbehandlet i Canada?
Den toldprocedure, der gælder for din forsendelse, afhænger af de oplysninger, der er angivet på forsendelsespapirerne, såsom varens værdi, samt af yderligere screening under toldbehandlingen.
CBSA har tre toldprocedurer til forsendelser til Canada:
Courier Imports Remission Order (CIRO) – uformel toldbehandling
Forsendelser af uregulerede varer til en værdi af mindre end 20 CAD passerer hurtigt de canadiske toldmyndigheder via en slags uformel toldbehandling, der også kaldes for Courier Imports Remission Order (CIRO).
Low Value Shipment Program (LVS) – uformel toldbehandling
Forsendelser af uregulerede varer med en værdi mellem 20,01-3.300 CAD behandles af Low Value Shipment Program (LVS).
High Value Shipment Program (HVS) – formel toldbehandling
Forsendelser af regulerede varer, eller varer med en værdi på over 3.300 CAD, behandles gennem High Value Shipment Program (HVS). Denne formelle toldprocedure kræver yderligere forsendelsesdokumentation.
Toldbehandling i Canada
En oversigt over de tre typer toldbehandling i Canada:
Uformel toldbehandling |
Formel toldbehandling |
|
---|---|---|
Berettigede forsendelser og værdier |
|
|
Påkrævet dokumentation |
|
Yderligere dokumenter som f.eks:
|
Canadas handelsaftaler
Canada har handelsaftaler med mange lande, og de er udarbejdet for at reducere importtold og afgifter på internationale kommercielle forsendelser og for at gøre forsendelsesprocessen lettere. Nogle af Canadas handelsaftaler omfatter:
- USMCA/CUSMA med US og Mexico fra 1. juli 2020 (tidligere NAFTA)
- CETA med EU
- EFTA med Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz
- CPTPP med Australien, Brunei, Chile, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Peru, Singapore og Vietnam
- Individuelle frihandelsaftaler med Costa Rica, Colombia, Peru, Panama og andre lande
Gå til CBSA's side om varers oprindelse for at se, om en handelsaftale kan gælde for din forsendelse, og hvilket oprindelsesbevis eller hvilken formular der kræves.
Skal jeg medbringe yderligere dokumenter til toldbehandling i Canada?
Kommercielle forsendelser med varer af høj værdi eller regulerede varer kan kræve ekstra dokumentation for at blive toldbehandlet i Canada. Nogle almindelige dokumenter, der kan være påkrævet, omfatter:
- Modtagerens canadiske virksomhedsnummer (BN) udstedt af Canada Revenue Agency (CRA), som skal skrives på handelsfakturaen
- Bevis for oprindelse – få oplysninger i CBSA, varers oprindelse om, hvilket bevis for oprindelse afsenderen skal fremlægge. Hvis du er i tvivl, så spørg din transportør.
- Yderligere licenser, certifikater eller (import)tilladelser – fra modtageren, til import eller salg af regulerede varer i Canada. Myndigheden, der udsteder disse dokumenter, afhænger af de varer, der skal sendes. Få flere oplysninger på CBSA's liste over canadiske regeringsorganer og de produktgrupper, de er ansvarlige for.
- Toldmæglerdokumenter – hvis modtageren bruger en mægler, enten gennem transportøren eller separat, skal vedkommende underskrive en generel agenturaftale (GAA) og en fuldmagt (POA). Disse dokumenter er påkrævet for alle importører, uanset hvilken slags varer der sendes, eller størrelsen på de told- og afgiftsbeløb, der skal betales. Der findes tre typer generelle agenturtaftaler:
- Canadiske agentaftaler – mellem canadiske importører og mæglere
- NRI-aftale i USAfor amerikanske virksomheder, der driver forretning i Canada
- NRI-aftale for udenlandsk importør – for udenlandske virksomheder, der driver forretning i Canada
- Canadiske agentaftaler – mellem canadiske importører og mæglere
Skatter og afgifter på importerede varer i Canada
Når du sender varer til Canada, er det vigtigt at være opmærksom på told, skatter og andre afgifter, som bidrager til de samlede importomkostninger.
Importafgifter
Importerede handelsvarer er underlagt canadiske importafgifter. Du kan finde en oversigt over Canadas toldsatser på CBSA's websted. Hvis en international handelsaftale gælder for din forsendelse, kan den være fritaget for told.
Ekstra gebyrer
Din forsendelse kan medføre ekstra gebyrer fra transportøren. Disse dækker omkostningerne ved ekstra services, som transportøren leverer under toldbehandlingen, såsom opbevaring, toldbehandling efter lukketid eller forudbetaling af importtariffer.
Goods and Services Tax
En vigtig del af den canadiske økonomi er de regionale forskelle i afgiftssatser på kommercielt solgte varer. Satserne varierer fra område til område og udgør i alt 5-15 % i moms. Foruden (eller nogle gange i stedet for) Canadas Goods and Services Tax (GST) kan en af disse tre andre skattetyper være gældende:
- Provincial Sales Tax (PST)
- Quebec Sales Tax (QST)
- Harmonized Sales Tax (HST)
Forsendelse af regulerede varer til Canada? Få detaljeret vejledning i, hvilken dokumentation du skal fremvise, på listen nedenfor.
Hvilket produkt sender du til Canada?
Hvad er de generelle krav ved forsendelse af børne- og babyprodukter?
Børne- og babyprodukter, der importeres til Canada, skal opfylde de lovmæssige krav i Canada Consumer Product Safety Act (CCPSA), som overvåges af Health Canada. Dette omfatter produkter som legetøj, nattøj, barnevogne, krybber, vugger, sutter, kravlegårde, tremmelåger og bilsæder (selepuder).
Hvilke dokumenter skal afsenderen fremlægge?
- En AWB
- En handelsfaktura med en detaljeret varebeskrivelse
Hvilke dokumenter skal modtageren fremlægge?
Modtageren behøver ikke at fremlægge yderligere dokumentation for toldbehandling.
Hvad er de generelle krav til forsendelse af tøj og tekstiler?
- Det statslige agentur, der fører tilsyn med reglerne for mærkning af tøj og tekstiler i Canada, er Competition Bureau.
- Der er ingen værdigrænse for kommercielle forsendelser af tøj eller tekstiler.
Hvilke dokumenter skal afsenderen fremlægge?
- En AWB
- En handelsfaktura med en detaljeret varebeskrivelse
Hvilke dokumenter skal modtageren fremlægge?
Modtageren behøver ikke at fremlægge yderligere dokumentation for toldbehandling.
Hvilke detaljer skal inkluderes i varebeskrivelsen?
- Beklædningsgenstands- eller tekstiltype (f.eks. skjorte, kjole eller dynebetræk)
- Stofsammensætningen (f.eks. 70 % bomuld og 30 % polyester)
- Stoffets konstruktionstype (f.eks. vævet, strikket eller ikke-vævet)
- Hvem tøjet er lavet til (f.eks. kvinder, drenge, baby eller unisex)
- Mængden (f.eks. 50 skjorter og 80 par sokker)
- Samlet værdi (detailprisen)
- Oprindelseslandet
Hvad er de generelle krav til at sende elektronik?
- De offentlige myndigheder, der håndhæver mærkningskrav for elektroniske varer, der importeres til Canada, er Natural Resources Canada (NRCan) og CBSA
- I overensstemmelse med Canadas Energy Efficiency Act kræver NRCan, at mange elektroniske produkter (såsom fjernsyn og husholdningsapparater) har et verifikationsmærke for energieffektivitet. Mærket skal være fra en certificeringsorganisation, der er akkrediteret til energieffektivitet af Standards Council of Canada.
Hvilke dokumenter skal afsenderen fremlægge?
- En AWB
- En handelsfaktura med en detaljeret varebeskrivelse
Hvilke dokumenter skal modtageren fremlægge?
Modtageren behøver ikke at fremlægge yderligere dokumentation for toldbehandling.
Hvad er de generelle krav ved forsendelse af fødevarer til Canada?
- Det statslige agentur, der fører tilsyn med regulering af fødevarer i Canada, er Canadian Food Inspection Agency (CFIA)
- CFIA's 2019 Safe Food for Canadians Regulations (SFCR) fokuserer på licenser, sporbarhed og forebyggende kontrol.
- Nogle fødevarer kan være underlagt yderligere importkrav ud over CFIA, hvis de også er reguleret af andre canadiske myndigheder. Du kan finde ud af, hvilke produktspecifikke betingelser der gælder for dine varer, i Automated Import Reference System (AIRS) ved at indtaste dit produkts HS-kode.
- CIFA's trinvise vejledning til import af fødevarer til Canada indeholder en mere detaljeret oversigt.
Hvilke dokumenter skal afsenderen fremlægge?
- En AWB
- En handelsfaktura med en detaljeret varebeskrivelse
Hvilke dokumenter skal modtageren fremlægge?
- En gyldig SFC-licens (Safe Food for Canadians), som er udstedt af CFIA. Importører kan ansøge om licens online via portalen My CFIA .
- Du kan finde alle andre importkrav, der gælder for din fødevare, ved at indtaste HS-koden i AIRS.
Hvilke detaljer skal medtages i varebeskrivelsen?
- HS-kode
- Producentens navn og adresse
- Om fødevaren er til mennesker eller dyr
- Fødevaretype (f.eks. glutenfri chokoladekager med rosiner, cherrytomater på dåse eller tørfoderpiller til fisk)
- Formål med forsendelse (f.eks. forbrug eller testformål)
- Præcis mængde og emballagedetaljer (f.eks. 10 chokoladebarer á 45 g, som er individuelt indpakket i en papkasse)
Hvad er de generelle krav ved forsendelse af lægemidler eller medicinsk udstyr?
- Det canadiske regeringsagentur, der fører tilsyn med regulering af medicin, lægemidler og medicinsk udstyr, hedder Health Canada
- I henhold til den canadiske Food and Drugs Act skal ethvert produkt, der defineres som et lægemiddel, have et Drug Identification Number (DIN). Dette ottecifrede nummer kan findes på etiketten på receptpligtige og håndkøbsmedicinske produkter.
- Der er ingen værdigrænse for kommercielle forsendelser af lægemidler eller medicinsk udstyr.
- Afsendere kan bruge Automated Import Reference System (AIRS) til at se betingelserne for import af farmaceutiske produkter ved hjælp af deres HS-kode.
Hvilke dokumenter skal afsenderen fremlægge?
- En AWB
- En handelsfaktura med en detaljeret varebeskrivelse
- Lægemiddel-identifikationsnummer (DIN) eller protokolnummer kan være påkrævet.
- En eksportørerklæring kan være påkrævet for visse stoffer
Hvilke dokumenter skal modtageren fremlægge?
En importørerklæring kan være påkrævet for visse stoffer
Følgende produkter er meget begrænsede eller må ikke sendes til Canada. Bemærk: Denne liste omfatter ikke alle produkter.
Produkt |
Personlige forsendelser |
Kommercielle forsendelser |
Alkohol |
Forbudt |
Tilladt via specifikke mæglere |
Cannabis (marihuana) |
Forbudt |
Forbudt, medmindre Health Canada giver en tilladelse eller importundtagelse under meget begrænsede omstændigheder. De fleste transportører accepterer ikke cannabisforsendelser. |
Skydevåben |
Begrænset: Kun med et transportfirma med licens til at transportere skydevåben |
Begrænset: Kun med et transportfirma med licens til at transportere skydevåben |
Hamp |
Begrænset: Hampfødevarer er acceptable, hvis de ikke indeholder tetrahydrocannabinoler (THC). |
Begrænset: Hampfødevarer er acceptable, hvis de ikke indeholder tetrahydrocannabinoler (THC). |
Narkotika, kontrollerede stoffer og begrænsede stoffer |
Forbudt |
Forbudt |
Tobak |
Forbudt |
Tilladt |
Forsendelseskrav og dokumentation kan variere fra transportør til transportør. Denne hjemmeside er designet til at give generel information relateret til forsendelse. Hvis du er usikker på, hvilke forsendelseskrav der gælder for dig, skal du kontakte din transportør. Sørg for at tjekke regler og bestemmelser i det land, du sender fra og til, før du sender. Du kan finde disse oplysninger på myndighedernes hjemmesider.