Forsendelse til Storbritannien efter Brexit
Den 31. januar 2020 forlod Storbritannien officielt Den Europæiske Union (EU). Efter en overgangsperiode, der sluttede d. 31. december 2020, er reglerne for forsendelse til Storbritannien blevet ændret. Her er et par punkter, du skal huske, og ting, du skal gøre, når du sender til Storbritannien efter Brexit.
Selvom Nordirland er en del af Storbritannien, hører det i øjeblikket under EU's toldregler. Det betyder, at hvis du sender varer mellem EU og Nordirland, vil toldprocedurerne for forsendelser inden for EU være gældende. Men en forsendelse fra Storbritannien til Nordirland skal toldbehandles, som om den kom ind i EU fra et land uden for EU.
Ansøg om et EORI-nummer
Du skal bruge et EORI-nummer, hvis du sender mellem:
Storbritannien (England, Skotland og Wales) eller Isle of Man og ethvert andet land (herunder EU)
Storbritannien og Nordirland
Storbritannien og Kanaløerne
Nordirland og lande uden for EU
Et EORI-nummer er et unikt identifikationsnummer, der bruges af toldmyndighederne til at tracke forsendelser, der kommer ind i eller forlader EU fra lande uden for EU. Efter Brexit blev Storbritannien et ikke-EU-land, så forsendelser til og fra Storbritannien skal have et EORI-nummer. For at du kan blive forberedt, kan du allerede nu ansøge om en på myndighedernes websted i dit land.
Hvad er et EORI-nummer? Se videoen nedenfor eller besøg siden med EORI-numre på.
Husk at udfylde en handelsfaktura
De vigtigste dokumenter, du skal bruge, er din handelsfaktura og din AWB. Hvis du sender regulerede varer, såsom alkohol, elektronik eller medicinsk udstyr, skal du og din modtager muligvis fremlægge ekstra dokumenter.
Handelsfakturaen indeholder vigtige oplysninger, såsom en HS-kode, så dine varer kan toldbehandles, så vær omhyggelig med at udfylde den korrekt. Hvordan udfylder jeg en handelsfaktura? Se videoen nedenfor, eller besøg handelsfaktura-siden.
Angiv dine varers korrekte værdi
Toldmyndighederne bruger den vareværdi, der står på handelsfakturaen, til at godkende din forsendelse og fastsætte told og afgifter. Derfor er det vigtigt at angive en nøjagtig værdi tydeligt på dine papirer og sikre, at den er korrekt. Nu hvor Storbritannien officielt har forladt EU, skal du sandsynligvis begynde at angive denne værdi.
Hvordan angiver jeg en nøjagtig værdi? Se videoen nedenfor, eller find flere oplysninger på siden om , hvordan du angiver dine varers værdi.
Vær opmærksom på told og afgifter
Når du sender til Storbritannien, skal du huske, at de fleste varer er momspligtige. Derudover opkræves der told på alle punktafgiftspligtige varer og varer til en værdi af mere end 135 GBP.
Hvordan beregnes told og afgifter? Se videoen nedenfor eller besøg told- og afgiftssiden.
Få flere oplysninger i vores Brexit-værktøjskasse.
Forsendelseskrav og dokumentation kan variere fra transportør til transportør. Denne hjemmeside er designet til at give generel information relateret til forsendelse. Hvis du er usikker på, hvilke forsendelseskrav der gælder for dig, skal du kontakte din transportør. Sørg for at tjekke regler og bestemmelser i det land, du sender fra og til, før du sender. Du kan finde disse oplysninger på myndighedernes websteder.