Sådan sender du til Australien

Australien er en ø med streng grænsekontrol. Så når du skal sende varer dertil, skal du være opmærksom på de ekstra regler og restriktioner. Læs mere om disse restriktioner, og hvilke vigtige dokumenter du skal bruge.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg sender til Australien?

Forsendelse til Australien har de samme grundlæggende krav som de fleste andre lande, såsom at du skal levere en klar varebeskrivelse og en nøjagtig faktura.

Men det er vigtigt at huske på, at Australien er en ø som skal bevogte sine grænser for at sikre, at landet kan undgå sygdomme samt beskytte sine planter, dyr og mineraler. Det er derfor, visse varer kræver en importtilladelse.

Hvordan finder jeg ud af, om jeg har brug for en importtilladelse?

Få oplysninger på BICON's websted. BICON er den australske regerings importbetingelser for biosikkerhed.

Hvis du er i tvivl om dit produkt, hvad enten det er tørrede urter, bambus eller andre fødevarerelaterede produkter, så besøg webstedet for at se, om du eller din modtager skal have en importtilladelse.

Hvilke love skal jeg være opmærksom på?

Australien har strenge love om skovfældning for at forhindre tyveri, hvidvaskning og handel med ulovligt tømmer. Så hvis du sender træ, papirmasse eller papirprodukter til Australien, er du nødt til at vide, hvilket træ der er i dit produkt, og hvor det kommer fra.

Du kan finde flere oplysninger på  Australiens Department of Agriculture and Water Resources’ websted.

Hvilke andre produkter har strenge regler?

Medicin, medicinsk udstyr, biologiske eller terapeutiske varer

Besøg  Therapeutic Goods Administrations websted for at se retningslinjer for, hvordan du sender disse varer.

Genstande, der indeholder asbest

Australien er et af de få lande, der har et totalforbud mod alle seks typer asbest. Det betyder, at leverandøren af varerne ifølge loven er forpligtet til at erklære på handelsfakturaen, at vedkommendes produkter ikke indeholder asbest. Så husk, at ting som skruer, farveblyanter og fliser, der indeholder asbest, ikke må indføres.

De australske grænsemyndigheder kan tilbageholde forsendelser, mens de indhenter et testcertifikat fra et laboratorium. Så for at undgå forsinkelser bør du på forhånd spørge din modtager, om du skal have et certifikat eller en erklæring på din faktura.

Hvilke dokumenter skal jeg fremlægge?

De australske told- og grænsekontrolmyndigheder, ACPBS, kræver komplette og nøjagtige handelsfakturaer og supplerende dokumenter. Og sørg for, at du tydeligt angiver årsagen til eksporten på din faktura.

Er der yderligere krav?

Du eller modtageren kan blive bedt om at fremlægge dokumentation for den betalte pris. Det kan være en kopi af en bankoverførsel eller en kreditkortbetaling. Dette vil bekræfte, at de givne oplysninger ikke er falske eller vildledende.

Relevante emner