Sådan forbereder du afsendererklæringen for farligt gods

Afsendererklæringen er et enormt vigtigt dokument, der er påkrævet for at sende farligt gods. En korrekt udfyldt afsendererklæring indeholder vigtige oplysninger, der hjælper med at forhindre fare.

Hvad er afsendererklæringen for farligt gods?

Når der sendes farligt gods, skal afsenderen udfylde en formular kaldet en afsendererklæring for farligt gods (DGD). Dette certificerer, at forsendelsen er blevet opmærket, pakket og deklareret ifølge IATAs Regler for farligt gods (DGR). Du kan downloade afsendererklæringen for farligt gods på IATAs websted. 

Afsendererklæringen hjælper transportøren med at forstå, hvilken håndtering der er nødvendig under transit, så det er vigtigt at udfylde den korrekt og sætte den fast på din forsendelse. Ellers kan der opstå forsinkelser, eller du kan blive pålagt en bøde. Inden du sender, skal du altid huske at tjekke, hvilke love og bestemmelser der er gældende, samt din transportørs krav.

Hvilke detaljer skal jeg medtage i afsendererklæringen?

Følgende oplysninger skal medtages i afsendererklæringen:

  • Adresse og kontaktdetaljer for afsender og modtager
  • Detaljer for en kontaktperson i nødstilfælde (hvis det er påkrævet)
  • Korrekt forsendelsesnavn for det farlige gods (fx acetone)
  • Antal
  • UN-nummer (fx UN 1090)
  • Klasse eller underklassificering (subsidiær fare)
  • Nettovægten af det farlige gods og forsendelsens samlede vægt (hvis det er påkrævet)
  • Emballeringsgruppe for farligt gods I, II eller III (hvis det er påkrævet)
  • Hvorvidt det farlige gods indeholder radioaktive stoffer
  • Yderligere håndteringsoplysninger (hvis det er påkrævet)

Sørg for, at afsender- og modtagerdetaljerne er korrekte

Tjek, at alle navne, adresser og kontaktdetaljer er korrekte og komplette på alle dokumenterne, og at de stemmer overens med oplysningerne på pakken. Hvis der er oplysninger, der mangler eller er forkerte, ankommer din forsendelse muligvis ikke til destinationen (til tiden).

Angiv et telefonnummer til nødstilfælde med landekoden inkluderet

Hvis noget går galt med en forsendelse, skal afsenderen og modtageren (eller en ansvarlig repræsentant) kontaktes med det samme. 

Så det er vigtigt, at du angiver telefonnummeret på en kontaktperson i nødstilfælde (når det er påkrævet) med det internationale landenummer inkluderet i afsendererklæringen. Brug ikke et generelt lokalt alarmcentralnummer såsom 911 eller 112, da kontaktpersonen eller -organisationen skal være klar over forsendelsen og dens fare og skal kunne nås døgnet rundt på alle ugens dage.

Udfyld det korrekte UN-nummer

Dette er et firecifret nummer, der identificerer den type farligt gods, du sender – du kan finde det i SDS (sikkerhedsdatablad) under afsnit 14. Varernes producent kan give dig et SDS. 

Sørg også for at medtage UN-præfikset på afsendererklæringen – skriv fx "UN 1263", hvis du sender maling.

Angiv netto- og bruttovægt på din forsendelse

Nettovægten er kun vægten på selve det farlige gods, og bruttovægten er vægten af hele forsendelsen (inklusive varen og emballeringen). 

Tjek IATAs bestemmelser for farligt gods for at se, om du skal udfylde nettovægten eller bruttovægten på din forsendelse. Hvis du gør det, skal du angive det i afsendererklæringen.

Angiv, om du sender radioaktivt materiale

Hvis du sender radioaktivt materiale som medicinske isotoper, skal du strege "Ikke radioaktivt" ud på afsendererklæringen. 

Generelt set er forsendelser af radioaktive stoffer underlagt flere regler og reguleringer, så det er bedst at kontakte din transportør for at kontrollere, hvilke oplysninger du skal angive, før du sender.

Vedhæft en kopi at afsendererklæringen i en kraftig lomme

Fold afsendererklæringen, og put den i en selvklæbende, gennemsigtig og kraftig dokumentlomme for at sikre, at den ikke falder af pakken. 

Korrekt
Korrekt
Korrekt

Korrekt


forkert
forkert
forkert

Forkert


Forsendelseskrav og -dokumentation kan variere fra transportør til transportør. Dette websted er designet til at give generelle oplysninger relateret til forsendelse. Hvis du er usikker på, hvilke forsendelseskrav der gælder for dig, skal du kontakte din transportør. Sørg for at tjekke regler og bestemmelser for det land, du sender fra og til, før du sender. Du kan finde disse oplysninger på de offentlige myndigheders hjemmesider.

Relevante emner