ICS2: Vær opmærksom på disse vigtige forsendelsesændringer
ICS2: Vær opmærksom på disse vigtige forsendelsesændringer
Vigtige informationer
Vigtige informationer
Vigtige informationer
Den Europæiske Union (EU) styrker toldsikkerheden for EU-borgere, og vi pålægges at videregive yderligere informationer til myndighederne om dine indgående forsendelser. Derfor beder vi dig om at sørge for, at disse oplysninger angives for hver forsendelse.
Import Control System 2 (ICS2)
EU’s sikkerhedsforbedringer understøttes af et omfattende informationssystem.
Hvad det betyder for dig
1. marts 2023
Der kræves følgende for alle varer, som sendes til eller føres som transitvarer gennem EU* eller Nordirland, Norge og Schweiz via lufttransport:
En HS-kode (harmoniseret system) på minimum seks cifre for hver vare i forsendelsen
Korrekt varebeskrivelse for hver vare i forsendelsen
Modtagerens EORI-nummer (Economic Operator Registration and Identification)
Disse regler gælder for alle varer (undtagen dokumenter), uanset værdi.
3. udgave forventes at være fuldført d. 1. april 2025
Disse krav udvides til at omfatte forsendelser der fragtes med:
Vejtransport
Togtransport
Søtransport
Det bliver lovpligtigt for FedEx at videregive disse oplysninger til myndighederne. Hvis oplysningerne ikke er angivet sammen med de varer, du importerer, kan vi blive nødsaget til at forsinke din forsendelse, indtil vi får den information, vi skal videregive til myndighederne.
Hvad skal afsender gøre?
Den korrekte kode på minimum seks cifre for varerne burde kunne findes på myndighedernes hjemmeside for det relevante land. FedEx International Shipping Assist kan hjælpe dig med hurtigt og nøjagtigt at identificere HS-koden for dine varer.
En HS-kode (harmoniseret system) er et internationalt standardiseret system for beskrivelse og klassificering af varer. Det anvendes af toldmyndigheder til at identificere varer, og pålægge dem den korrekte told og afgift (eller restriktion). I visse lande har HS-koder andre betegnelser. Tarifkoder og varekoder er to af de mest almindelige.
Beskrivelsen skal angives for hver enkelt type vare fra afsender til dig. Beskrivelsen skal omfatte:
Hvad er det?
Hvad er varen lavet af?
Hvad er det beregnet til?
Afsender skal medtage en liste over materialesammensætning – fx kan et jakkesæt være fremstillet af 80 % bomuld og 20 % polyester – og kontrollere, om der er behov for yderligere dokumenter.
HS-koderne og varebeskrivelserne skal både tilføjes i det relevante felt i det pågældende forsendelsesværktøj og i handelsfakturaen. Hvis oplysningerne kun anføres i handelsfakturaen, vil det sandsynligvis medføre forsinkelser i transporttiden eller ved levering af dine varer. Hvis afsenderen er usikker på, hvordan oplysninger skal angives, skal du bede vedkommende om at kontakte sin salgsrepræsentant.
Du (som modtager) skal oplyse dit EORI-nummer (Economic Operator Registration and Identification) til afsenderen, og afsenderen skal inkludere dette i handelsfakturaen.
Hvis dine afsendere ikke allerede gør det, skal du bede dem om fremadrettet at inkludere disse oplysninger. Disse oplysninger hjælper din virksomhed med at overholde reglerne, reducere risikoen for forsinkelser i tolden og sikre, at der pålægges korrekt told og afgifter, når dine varer sendes over landegrænser.
*EU-landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Kroatien, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Yderligere oplysninger
EU-toldkodeks (UCC)
Sørg for, at dine varer sendes uden problemer, ved at sætte dig ind i UCC og dets betydning for fortoldningen.
Advarsler om bestemmelser
Maksimér dine muligheder og minimér risikoen for forsinkelser, ved at holde dig ajour med de vigtigste ændringer i bestemmelserne.
Told og afgifter
Spar tid, og undgå forvirring ved at lære mere om de afgifter, som din forsendelse kan blive pålagt.